En TV-inspektion af dræn er en kameragennemgang af drænrørene indefra. Kameraet føres som regel ind via en drænbrønd eller spulebrønd, så en autoriseret kloakmester kan se rødder, okker, sand, brud og forkert fald uden at grave. Inspektionen bruges til fejlfinding, før drænet spules eller renoveres. Bolius (2025) angiver omkring 2.500-5.000 kr. for en TV-inspektion af kloak, og prisen for dræn afhænger især af adgang og længde.

• Se før du graver: Kameraet viser præcis, hvor på strækningen fejlen sidder, så kun det beskadigede stykke skal repareres.
• Dræn spules forsigtigt: Ifølge Bolius (2025) skal dræn ikke spules igennem på samme måde som kloakrør, fordi drænrørene er perforerede.
• Adgang er afgørende: Uden drænbrønde eller spulebrønde kan drænet ofte kun inspiceres delvist.
• Billigt i forhold til alternativet: Nyt omfangsdræn koster ifølge Bolius (2025) fra omkring 2.500 kr. pr. løbende meter, og derfor kan en inspektion først betale sig.
• Dit ansvar: Som husejer har du selv ansvaret for kloakledninger og kloakbrønde på egen grund (Bolius, 2025).

Hvad kan man se ved en TV-inspektion af dræn?

En TV-inspektion viser drænrørets indre tilstand meter for meter: om røret er tilstoppet, brudt, forskudt eller ligger med forkert fald. Optagelsen har en meterangivelse, så fejlen kan stedfæstes på grunden. Bolius (2025) angiver, at drænrør bør have et fald på mindst 3 promille og helst 5 promille, og netop fejl i faldet er svære at opdage uden kamera.

Typiske fund i et dræn er:

• Rødder: Rødder fra træer og buske vokser ind gennem perforeringer og samlinger og kan fylde hele røret.
• Okker og slam: Rødbrune jernudfældninger og fint slam lægger sig i røret og nedsætter gradvist vandets gennemløb.
• Sand og jord: Hvis filteret omkring røret er ødelagt, skylles jord ind i drænet.
• Brud og sammenfald: Især ældre lerrør kan knække eller falde sammen under jordtryk.
• Forskudte samlinger: Rørstykker, der er gledet fra hinanden, lader vandet sive ud, før det når brønden.
• Lunker: Sætninger giver lavninger, hvor vand og slam bliver stående.

Teknikken er den samme som ved en TV-inspektion af kloakledninger. Drænrør er dog ofte smallere og ligger længere væk fra brøndene, så der bruges som regel et mindre skubbekamera. Læs mere om udstyret i vores guide om kloakkamera og rørinspektion.

Hvornår er der brug for fejlfinding i dræn?

Fejlfinding i dræn giver mening, når symptomerne peger på, at vandet ikke længere ledes væk fra fundamentet. Det kan være fugtige kældervægge, vand der står i drænbrønden, eller en brønd der er tør selv efter kraftig regn. Bolius (2025) anbefaler at rense nedløbsbrønde mindst to gange om året, og samtidig er et godt tidspunkt at løfte låget på drænbrøndene.

Tabellen samler typiske symptomer på et dræn, der ikke virker, med den sandsynlige årsag og det næste skridt. Den kan bruges som tjekliste, før du ringer efter en fagmand.

Sidder der rødder i drænet, fjernes de efter de samme principper som i kloakrør. Se vores artikel om rodskæring i kloakken.

Sådan foregår en TV-inspektion af dræn

En TV-inspektion af dræn følger en fast rækkefølge: Først findes adgangen, så renses røret om nødvendigt, og til sidst filmes og stedfæstes eventuelle fejl. Ifølge Bolius (2025) kan en TV-inspektion i de fleste tilfælde vise, hvor ledningen skal repareres, og det er netop formålet. Du skal ende med et klart billede af, hvad der skal gøres og hvor.

1. Afklaring: Kloakmesteren gennemgår symptomerne og eventuelle kloaktegninger for grunden for at finde drænets forløb og udløb.
2. Adgang: Kameraet føres ind via en drænbrønd, spulebrønd eller rensestykke. Uden adgangspunkt kan en del af strækningen være umulig at nå.
3. Let forrensning: Er røret fyldt med slam eller okker, spules det forsigtigt først, så kameraet kan se noget.
4. Optagelse: Kameraet skubbes gennem røret, og fejl registreres med afstand fra brønden.
5. Lokalisering: En sonde i kamerahovedet gør det muligt at finde fejlens placering og dybde fra terræn.
6. Konklusion: Du får optagelse og vurdering med en anbefaling om spuling, punktreparation eller nyt dræn.

Godt at vide: Mange ældre huse har dræn uden spulebrønde. Kan drænet ikke inspiceres helt, kan det ofte betale sig at etablere en spulebrønd i forbindelse med reparationen. Bolius (2025) nævner, at der kan etableres spulebrønde på strategiske steder, hvis drænrørene skal kunne spules.

Kan man spule et dræn?

Ja, men spuling af dræn kræver en anden teknik end spuling af kloak. Bolius (2025) skriver, at dræn ikke skal spules igennem på samme måde som andre kloakrør, fordi drænrørene er perforerede. For højt tryk kan skylle filtergrus og jord ind i røret eller ødelægge filteret omkring det, så problemet bliver værre.

I praksis betyder det:

• Lavere tryk og egnet dyse: Okker og slam løsnes uden at blæse vand ud gennem perforeringerne.
• Spuling fra brøndene: Der arbejdes fra drænbrønde eller spulebrønde, og løsnet materiale suges op, så det ikke skylles videre ned i systemet.
• Kamera før og efter: En inspektion efter spulingen viser, om røret er rent, eller om der gemmer sig et brud under slammet.

Spuling løser tilstopning, men ikke et knækket eller sammenfaldet rør. Viser kameraet strukturelle skader, er der brug for reparation. Spuling og slamsugning af dræn udføres som en del af vores kloakservice med spuling og rensning.

Hvad koster TV-inspektion og spuling af dræn?

Bolius (2025) angiver omkring 2.500-5.000 kr. for en TV-inspektion af kloak. Der findes ikke en tilsvarende vejledende pris specifikt for dræn, og prisen afhænger af drænets længde, adgangen og om røret skal forrenses. Spuling afregnes typisk efter tidsforbrug og udstyr. Alle priser er vejledende og afhænger af opgaven.

Regnestykket viser, hvorfor inspektionen ofte betaler sig. Bolius (2025) angiver, at nyt omfangsdræn koster omkring 2.500 kr. pr. løbende meter og op til 12.000 kr. pr. meter ved svære forhold som en dyb kælder. For et hus med 40 meter dræn langs fundamentet bliver det mindst cirka 100.000 kr. (40 x 2.500 kr.). Selv en inspektion til 5.000 kr. svarer altså til omkring 5 % af laveste pris for nyt dræn, og den kan vise, at en spuling eller en punktreparation er nok.

Vil du kende de typiske timesatser, kan du se vores gennemgang af kloakmesterens timepris. Skal drænet skiftes helt, finder du prisniveauer i artiklen om, hvad et omfangsdræn koster.

Hvem må arbejde med drænet, og hvem har ansvaret?

Arbejde, hvor drænet kobles til kloaksystemet, og arbejde på selve drænet og afløbsinstallationerne skal ifølge Bolius (2025) udføres af en autoriseret kloakmester. Autorisationen udstedes af Sikkerhedsstyrelsen. Selve inspektionen ændrer ikke på installationen, men de reparationer, den ofte fører til, kræver autorisation.

Ansvaret ligger hos ejeren. Bolius (2025) skriver, at du som husejer selv er ansvarlig for alle kloakledninger og kloakbrønde på din grund. Dræn og drænbrønde, der leder vand væk fra huset, hører normalt også under grundejeren. Læs mere om grænsen mellem dit og forsyningens ansvar i vores artikel om, hvem der har ansvaret for kloakken.

Hvornår skal du ringe til en kloakmester?

Ring til en autoriseret kloakmester, når en drænbrønd står fuld længe efter regn, når kælderen bliver fugtig uden anden forklaring, eller når der kommer sand og rødder i brøndene. Står der allerede vand i kælderen, er det en akut opgave: Fjern værdier fra gulvet, sluk strømmen i det berørte rum hvis det er sikkert, og få vandet væk hurtigst muligt.

ABC Kloakservice er en autoriseret kloakmestervirksomhed med base i Karlslunde og rykker ud i Storkøbenhavn, Køge Bugt og det nære Nordsjælland. Ved vand i kælderen kan du ringe til vores døgnvagt med akut udrykning, og bagefter kan vores skadeservice efter vandskader stå for affugtning og sanering.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man TV-inspicere et dræn uden drænbrønd?

Ofte kun delvist. Kameraet skal have et adgangspunkt, typisk en drænbrønd, spulebrønd eller et rensestykke. Mangler det, kan kloakmesteren nogle gange komme ind via udløbet. Ellers kan det betale sig at etablere en spulebrønd, så drænet både kan inspiceres og spules fremover.

Hvad er forskellen på TV-inspektion af dræn og af kloak?

Metoden er den samme, men drænrør er perforerede og ofte smallere end kloakrør. Derfor bruges som regel et mindre kamera, og fundene er typisk okker, slam, sand og rødder frem for fx fedt. Ifølge Bolius (2025) skal dræn heller ikke spules på samme måde som kloakrør.

Hvor ofte skal et dræn spules?

Der findes ikke et fast interval. Dræn spules, når der er tegn på tilstopning, fx høj vandstand i drænbrønden eller okker og slam i bunden. Tjek drænbrøndene, når du alligevel renser nedløbsbrøndene, hvilket Bolius (2025) anbefaler at gøre mindst to gange om året.

Må jeg selv spule mit dræn?

Du kan selv holde drænbrøndene rene og fjerne bundfald. Spuling af selve drænrørene kræver det rette tryk og udstyr, ellers kan filteret omkring røret blive ødelagt. Reparationer og arbejde, hvor drænet kobles til kloakken, skal ifølge Bolius (2025) udføres af en autoriseret kloakmester.

Kilder

• Bolius: Sådan vedligeholder du din kloak: Få styr på samlebrønd, hovedbrønd og nedløb (2025)
• Bolius: Hold huset tørt med et omfangsdræn (2025)
• Bolius: Vedligeholdelse af husets kloak (2025)
• Sikkerhedsstyrelsen: Autorisation af kloakmestre