Ansvaret for kloakken er delt: som grundejer ejer og vedligeholder du alle kloakledninger og brønde inde på din egen matrikel, mens spildevandsforsyningen har hovedledningen i vejen og stikledningen frem til grundgrænsen. Kommunen har vejbrøndene på offentlig vej. Grænsen ligger typisk ved skelbrønden - men den præcise placering afgøres af din lokale betalingsvedtægt, og i Københavns Kommune gælder en undtagelse.

Kort fortalt

Alt inde på matriklen er grundejerens, alt uden for skel er forsyningens eller kommunens. Sådan ser fordelingen ud punkt for punkt:

• Inde på grunden: dit ansvar - ledninger, samlebrønde, faldstammer og selve skelbrønden. Novafos skriver, at kloakrør på din side af skellet “samt selve skelbrønden” er dit ansvar.
• Uden for skel: forsyningens ansvar - hovedledningen i vejen og stikledningen frem til grundgrænsen.
• Vejbrønde og riste: HOFOR oplyser, at vedligeholdelse af vejriste, vejbrønde og stikledninger hertil er et kommunalt anliggende - eller grundejernes ansvar på private veje.
• Undtagelse i København: HOFOR skriver, at “det er i Københavns Kommune grundejers forpligtelse at sikre driften af stikledningen helt ud til hovedkloakken”.
• Uanset ejerskab: indgreb i eksisterende afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed.

Hvor går grænsen mellem offentlig og privat kloak?

Grænsen går ved skel. Alt inde på matriklen - faldstammer, afløbsledninger, samlebrønde og som regel skelbrønden - er grundejerens. Uden for skel ejer spildevandsforsyningen hovedledningen i vejen, og kommunen har vejbrøndene på offentlig vej. Det er hovedreglen hos forsyningerne i Storkøbenhavn, Køge Bugt og Nordsjælland, men den lokale betalingsvedtægt kan flytte grænsen.

Skellet handler ikke om, hvor røret fysisk ligger, men om hvem der har drifts- og vedligeholdelsespligten. Videncentret Bolius formulerer hovedreglen sådan: “Som udgangspunkt har man vedligeholdelsespligten for kloakker på egen grund.” I Bolius' artikel om vedligehold af husets kloak (ajourført 10. juli 2025) står konsekvensen lige så klart: sker der en skade på kloakledningen på din grund, er det dig, der skal betale for at få den udbedret.

Hvem ejer stikledningen?

Stikledningen uden for skel ejes normalt af spildevandsforsyningen, mens den del, der ligger inde på grunden, er grundejerens. Novafos formulerer det sådan: “Som hovedregel er stikledningen frem til din grundgrænse ejet af Novafos, mens stikledningen inde på grunden er din egen.” Betalingsloven bruger samme grænse: efter lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025 § 2 a, stk. 7, opkræves den faste del af vandafledningsbidraget “pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse”, med et loft på 500 kr. inkl. moms om året. Det er dog frivilligt for selskabet at opdele bidraget i en fast og en variabel del.

I praksis betyder det, at du ikke selv skal betale for at få repareret et brud i vejen, hvis bruddet ligger på forsyningens side af skel - bortset fra Københavns Kommune, hvor HOFOR lægger driften af hele stikledningen hos grundejeren. Omvendt er hele strækningen fra skel og ind til huset din, også selvom røret er lagt af en tidligere ejer for årtier siden. Rodindtrængning, rotteskader og sætninger på den strækning er grundejerens regning.

Er du i tvivl om, hvor stikledningen ligger, kan en TV-inspektion af kloakken vise både forløb, dybde og skadens præcise placering i forhold til skel. Det er ofte den dokumentation, forsyningen beder om, før de anerkender, at problemet ligger på deres side.

Hvorfor er skelbrønden det afgørende punkt?

Skelbrønden er den sidste brønd før skel, og den markerer i praksis, hvor ansvaret skifter. KLAR Forsyning, der er fælles forsyningsselskab for Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommune, skriver: “Skellet mellem den private og offentlige kloak bestemmes af skelbrønden, som er placeret få meter inde på din grund.” Selskabet tilføjer en vigtig reservation: findes der konkrete aftaler, for eksempel tinglyste bestemmelser, er det dem, der gælder.

Skelbrønden er derfor det første sted, en kloakmester kigger, når kloakken er stoppet. Står der vand i skelbrønden, sidder proppen typisk længere ude mod hovedledningen. Er brønden tør, mens vandet stuver op inde i huset, sidder problemet på din egen grund. Videncentret Bolius anbefaler i sin artikel om vedligehold af husets kloak (ajourført 10. juli 2025) at efterse husets brønde 1-2 gange om året og peger på forår og sent efterår som de bedste årstider.

Gælder de samme regler i hele Storkøbenhavn?

Nej. Hovedreglen om skel er den samme, men de lokale betalingsvedtægter afviger. HOFOR, hvis spildevandsselskab ejes af otte kommuner - Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk - skriver, at “det er i Københavns Kommune grundejers forpligtelse at sikre driften af stikledningen helt ud til hovedkloakken”. For de øvrige kommuner lyder samme selskabs generelle regel, at du selv vedligeholder den del af kloakken, der ligger på din grund frem til skellet.

Forskellene er ikke teoretiske. HOFORs opdaterede leveringsbestemmelser og betalingsvedtægter for spildevand blev godkendt i alle otte ejerkommuner og trådte i kraft 15. april 2024 - de er fortsat gældende, mens takstbladene ændres årligt. Novafos er tilsvarende fælles vand- og spildevandsselskab for ni ejerkommuner med sin egen betalingsvedtægt. To naboejendomme på hver sin side af en kommunegrænse kan derfor have forskellig ansvarsgrænse for den samme type ledning.

Godt at vide: Din kommunes spildevandsplan og forsyningens betalingsvedtægt er de to dokumenter, der afgør sagen konkret. Begge er offentligt tilgængelige, og de slår altid en generel tommelfingerregel fra nettet.

Hvem betaler, når kloakken er stoppet?

Ligger forstoppelsen inde på din grund, betaler du selv for spuling, slamsugning og reparation. Ligger den i hovedledningen uden for skel, er det forsyningens regning. KLAR Forsyning gør udtrykkeligt opmærksom på, at selskabet ikke dækker udgifter til slamsuger, kloakmester eller lignende, som forsyningen ikke selv har bestilt, og opfordrer til, at man kontakter forsyningen, inden man foretager sig yderligere, hvis man er i tvivl om ansvaret.

Derfor er rækkefølgen vigtig: dokumentér først, hvor problemet sidder. Videncentret Bolius oplyser, at en tv-inspektion koster omkring 2.500-5.000 kr. (ajourført 10. juli 2025) - et beløb, der ofte er langt mindre end en opgravning på det forkerte sted. Er stoppet akut, og stiger vandet i toilet eller gulvafløb, skal du stoppe med at bruge vand og ringe til en autoriseret kloakmester. ABC Kloakservice kører akut døgnvagt i Storkøbenhavn, Køge Bugt og nær-Nordsjælland.

Viser inspektionen skader på din egen strækning, spænder løsningerne fra højtryksspuling og rodskæring over slamsugning af sandfang til egentlig kloakrenovering med strømpeforing eller punktrenovering. Priser afhænger af længde, dybde og adgangsforhold og oplyses altid som spænd, ikke som fast beløb.

Hvem har ansvaret i en grundejerforening eller på privat fællesvej?

Hovedreglen er, at vedligeholdelse af ledninger uden for skellet er forsyningsselskabets ansvar - også oftest selv om vejen er en privat fællesvej. Sådan svarer Videncentret Bolius i sin brevkasse (16. maj 2019). Er der derimod indgået aftale om, at et vejlaug eller en grundejerforening har vedligeholdelsespligten, gælder aftalen fra skellet og ud i vejen, og lokalplan eller tinglyste servitutter kan ændre billedet. Bolius' nyere artikel om vedligehold af husets kloak (2025) tilføjer, at du og dine naboer på en privat fællesvej godt kan ende med vedligeholdelsespligten for ledninger og brønde i vejen - så tjek papirerne frem for at læne dig på hovedreglen.

Deler flere huse en fælles privat ledning - et fællesprivat spildevandsanlæg - fordeles udgifterne mellem de tilsluttede ejendomme. Fordelingsnøglen står i foreningens vedtægter eller i den tinglyste servitut. Har foreningen ældre ledninger fra en parcelhusudstykning, bør I bede om en samlet tv-inspektion, før der laves en fordelingsaftale. Ellers fordeler man en regning, ingen kender størrelsen på.

Hvem har ansvaret for rotter og vand i kælderen?

Rotter i kloakken er et delt ansvar: kommunalbestyrelsen skal foretage en effektiv bekæmpelse af rotter, mens du som ejer skal holde ejendommen, så rotternes levemuligheder begrænses mest muligt. Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter fastslår i § 4, stk. 2, at ejerens pligt “også omfatter brønde og stikledninger”. Efter § 3 skal enhver, der konstaterer forekomst af rotter - også blot spor efter rotter - straks anmelde det til kommunalbestyrelsen, som udgangspunkt via kommunens digitale selvbetjening.

Kommunen sender ikke en separat regning for selve bekæmpelsen, men den er ikke gratis: efter § 52 kan kommunalbestyrelsen opkræve et rottegebyr, der pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen, og der kan ikke dispenseres for betalingen. Reparationen af din kloak står kommunen heller ikke for. Er rotterne kommet ind gennem et brud på din egen ledning, er tætning, rottespærre og røgtest grundejerens opgave.

Det samme gælder sikring mod opstuvning i kælderen. Novafos' betalingsvedtægt for spildevand fastslår, at enhver grundejer skal kunne aflede spildevand fra stueplan og højere ved gravitation, mens det er “grundejerens eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderplan og dermed også grundejerens ansvar at sikre kælderplan mod oversvømmelser”. Novafos peger på dræn, pumper eller højvandslukke som mulige løsninger og understreger, at du selv har ansvaret for, at højvandslukket virker. HOFOR skriver tilsvarende, at du selv skal beskytte din kælder ved skybrud og voldsom regn, og at vandskader efter oversvømmelse er en sag for dit private forsikringsselskab. Er skaden sket, hjælper skadeservice efter vandskade og skybrud med tørring og fugtsanering.

Sådan finder du ud af, hvad der er dit ansvar

Fem konkrete skridt afklarer ansvaret i langt de fleste sager, og de kan tages i den rækkefølge, uanset om problemet er akut eller planlagt. Sikkerhedsstyrelsen - fra januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen - oplyser, at der på kloakområdet kun kan gives fuld virksomhedsautorisation som kloakmestervirksomhed, og at der ikke findes delautorisationer på området.

1. Find skelbrønden. Den markerer normalt overgangen mellem dit og forsyningens ansvar.
2. Hent betalingsvedtægten hos din forsyning - HOFOR, KLAR Forsyning eller Novafos afhængigt af kommune - og læs afsnittet om stikledninger.
3. Slå kommunens spildevandsplan op og se, om ejendommen er separatkloakeret, fælleskloakeret eller på fællesprivat anlæg.
4. Få dokumenteret skaden med tv-inspektion, så placeringen i forhold til skel kan bevises over for forsyning eller forsikring.
5. Kontakt en autoriseret kloakmester, før der graves. Bekendtgørelse nr. 560 af 30. maj 2017 § 4 tillader, at enhver selv anlægger et nedsivningsanlæg til tag- og overfladevand på egen grund, men afpropning og øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer må kun udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed. Uautoriseret arbejde kan desuden give problemer med forsikringsdækningen og ved et senere hussalg.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem har ansvaret for kloakken under en privat fællesvej?

Hovedreglen er, at vedligeholdelse af ledninger uden for skellet er forsyningsselskabets ansvar - også når vejen er en privat fællesvej. Det svarer Videncentret Bolius i sin brevkasse. Har et vejlaug eller en grundejerforening ved aftale overtaget vedligeholdelsen, gælder aftalen fra skellet og ud i vejen. Lokalplan og tinglyste servitutter kan ændre fordelingen.

Hvem ejer stikledningen til min bolig?

Stikledningen uden for skel ejes normalt af spildevandsforsyningen. Novafos oplyser, at stikledningen frem til grundgrænsen er selskabets, mens stikledningen inde på grunden er din egen. I Københavns Kommune er billedet anderledes: HOFOR skriver, at det er grundejerens forpligtelse at sikre driften af stikledningen helt ud til hovedkloakken.

Hvad er forskellen på offentlig og privat kloak?

Offentlig kloak er de ledninger, spildevandsforsyningen driver - typisk hovedledningen under vejen og stikledningen frem til grundgrænsen. Privat kloak er ledninger, brønde og afløb på egen grund, inklusive selve skelbrønden og fællesprivate anlæg, som flere ejendomme deler. Forskellen afgør, hvem der betaler for spuling og reparation.

Hvem betaler, hvis rødder eller rotter har ødelagt kloakken?

Sidder skaden på ledningen inde på grunden, betaler grundejeren for rodskæring, tætning eller renovering. Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 foretage en effektiv rottebekæmpelse, men reparerer ikke din kloak, og bekæmpelsen finansieres via et rottegebyr på samtlige faste ejendomme. Rotter og spor efter rotter skal straks anmeldes til kommunen.

Må jeg selv reparere kloakken på min egen grund?

Nej, ikke når det gælder eksisterende afløbsinstallationer. Bekendtgørelse nr. 560 af 30. maj 2017 tillader, at enhver anlægger et nedsivningsanlæg til tag- og overfladevand på egen grund, men afpropning og øvrige indgreb i eksisterende afløb kræver en autoriseret kloakmestervirksomhed. På kloakområdet findes kun fuld autorisation - ingen delautorisationer.

Kilder

• HOFOR - Hvem har ansvaret for kloak, vejvand og vand i kælderen? (tilgået 2026)
• HOFOR - Leveringsbestemmelser og betalingsvedtægter for spildevand, i kraft 15. april 2024
• KLAR Forsyning - Ansvaret for kloakken (tilgået 2026)
• Novafos - Spørgsmål og svar: Hvem har ansvaret for afløbssystemet? (tilgået 2026)
• Novafos - Betalingsvedtægt for spildevand, afsnit 3.2 Tilslutning
• Videncentret Bolius - Derfor skal du vedligeholde kloakken på din grund (ajourført 10. juli 2025)
• Videncentret Bolius - Hvem har ansvar for kloak under privat fællesvej? (brevkassesvar, 16. maj 2019)
• Retsinformation - Bekendtgørelse nr. 991 af 21. august 2024 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter
• Retsinformation - Bekendtgørelse nr. 560 af 30. maj 2017 om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet
• Retsinformation - Betalingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025
• Sikkerhedsstyrelsens vejledning om autorisation på kloakområdet
• HOFOR Spildevand Holding A/S - de otte ejerkommuner
• Novafos - Ejere (ni ejerkommuner)
• Novafos - Klar til skybrud: højvandslukke, pumper og eget ansvar