Kloakvedligehold for en grundejerforening betyder at holde den fælles private kloak i drift. Det gælder ledninger, brønde, sandfang og eventuelle vejbrønde, så foreningen undgår stop og oversvømmelser. Foreningen har typisk ansvaret for de fælles dele, når vedtægter, servitutter eller kommunens spildevandsplan siger det. Hver grundejer passer selv sin egen stikledning. En serviceaftale med faste tømninger og inspektioner er en enkel måde at få styr på opgaven.

• Ansvarsgrænsen: Grundejeren har kloakken på egen grund, og forsyningsselskabet har den offentlige hovedledning. Foreningen har de fælles private dele imellem, hvis papirerne siger det.
• Lovgrundlaget: Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025, i kraft 1. januar 2026) kræver, at grundejerne opretter et spildevandslav, før et nyt fælles privat spildevandsanlæg bliver etableret.
• Faste tjek: Bolius anbefaler (2023), at brønde og sandfang tjekkes og tømmes to gange om året, forår og efterår.
• Autorisation: Reparation og ændring af kloakledninger er autoriseret kloakarbejde, som kun autoriserede kloakmestre må udføre.

Hvem har ansvaret for fælles kloak i en grundejerforening?

Grundejerforeningen har ansvaret for fælles kloak, når ledningerne er fælles private, og foreningens vedtægter, en tinglyst servitut eller lokalplanen lægger driften hos foreningen. Bolius (2019) beskriver hovedreglen sådan: Boligejeren har vedligeholdelsespligten for kloakken på egen grund. Ledninger uden for skel er som regel forsyningsselskabets ansvar, også under en privat fællesvej. Det gælder dog ikke, hvis en aftale lægger opgaven hos en vej- eller grundejerforening.

Fælles private anlæg er undtagelsen fra hovedreglen. Her deler to eller flere ejendomme den samme ledning, før spildevandet når den offentlige kloak. Det kan fx være en ledning under en privat fællesvej i et rækkehuskvarter eller en sommerhusudstykning. Ved nye fælles private anlæg kræver spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), at grundejerne opretter et spildevandslav, der står for anlæg, drift og vedligehold. I ældre kvarterer kan opgaven i stedet ligge hos grundejerforeningen gennem vedtægter eller servitutter.

Er I i tvivl om, hvor grænsen går hos jer? Så start med foreningens vedtægter, de tinglyste servitutter og ejendommenes kloaktegninger. De generelle regler gennemgår vi i guiden om, hvem der har ansvaret for kloakken.

Hvad skal grundejerforeningen vedligeholde?

Grundejerforeningen skal typisk vedligeholde den fælles ledning, de fælles brønde og sandfang samt vejbrønde på en privat fællesvej, hvis vejen ejes af grundejerne. Bolius anbefaler (2023), at brønde og sandfang tjekkes to gange om året. Den rytme er et fornuftigt udgangspunkt for foreningens fælles brønde. Tabellen herunder er vores forslag til en årsplan.

Brønde og sandfang, der fyldes med blade og sand, er en typisk årsag til, at regnvand bliver stående på vejen. Bolius (2023) forklarer, at et sandfang, der ikke bliver tømt, kan stoppe til og løbe over ved kraftige regnskyl. Læs mere om tømning og rensning af sandfang og forskellen på vejbrønde og nedløbsbrønde.

Hvad er en serviceaftale på kloak?

En serviceaftale på kloak er en fast aftale om, at et kloakfirma kommer på faste tidspunkter og tømmer, spuler og tjekker foreningens fælles anlæg. Så skal bestyrelsen ikke selv huske hver enkelt opgave, og anlægget bliver fulgt over tid. Bolius anbefaler (2023) tjek af brønde og sandfang to gange om året, og det passer godt som grundrytme i en aftale.

En god serviceaftale for en grundejerforening bør som minimum beskrive:

• Omfang: Hvilke brønde, sandfang, vejbrønde og ledningsstrækninger aftalen dækker. Tag gerne et kort over anlægget med som bilag.
• Frekvens: Hvor ofte der tømmes og spules, og i hvilke måneder.
• Dokumentation: En kort rapport efter hvert besøg med fund som rødder, sætninger eller fedt, så bestyrelsen kan planlægge.
• Akut hjælp: Hvordan foreningen og den enkelte grundejer får fat i hjælp uden for normal arbejdstid.
• Afgrænsning: Hvad der falder uden for aftalen, fx reparationer, rodskæring eller renovering, og hvordan det bliver aftalt og prissat.

Sådan får bestyrelsen en serviceaftale på plads

Bestyrelsen får en serviceaftale på plads i fem trin: Kortlæg anlægget, få tilstanden undersøgt, indhent sammenlignelige tilbud, få aftalen vedtaget og følg op på rapporterne.

1. Kortlæg anlægget: Find kloaktegninger og servitutter, og tæl brønde, sandfang og vejbrønde.
2. Få tilstanden undersøgt: En TV-inspektion af den fælles ledning viser, om der er skader, der skal udbedres, før aftalen starter.
3. Indhent tilbud: Bed om tilbud på samme omfang og frekvens, så de kan sammenlignes.
4. Få aftalen vedtaget: Læs vedtægterne. Mange foreninger skal have udgiften med i budgettet på generalforsamlingen.
5. Følg op: Gennemgå rapporterne én gang om året, og ret frekvensen til efter, hvad der faktisk bliver fundet.

Hvad koster kloakvedligehold for en grundejerforening?

Prisen på kloakvedligehold for en grundejerforening afhænger af anlæggets størrelse, og af hvor tit der skal køres ud. Derfor findes der ingen fast pris, der passer til alle foreninger. Udgiften deles typisk mellem medlemmerne efter foreningens eller spildevandslavets vedtægter, og mange foreninger lægger beløbet ind i det faste kontingent.

Det er især disse forhold, der bestemmer prisen:

• Antal brønde og sandfang: Hver brønd skal tømmes og tjekkes.
• Meter fælles ledning: Længden afgør, hvor meget spuling og eventuel TV-inspektion der skal til.
• Adgangsforhold: Kan slamsugeren komme helt hen til brøndene, eller skal der lægges lange slanger ud?
• Frekvens: To besøg om året koster noget andet end ét.
• Særlige anlæg: Pumpebrønde, højvandslukker og fedtudskillere kræver ekstra service.

Vi giver foreningen en konkret pris i telefonen eller i et tilbud ud fra jeres anlæg. Ved akutte udkald er de første 2 timers arbejde med i udkaldsprisen, og udkaldsprisen er den samme aften, nat og weekend. Læs også om, hvordan slamsugning af brønde og sandfang foregår.

Hvilket kloakarbejde kræver autorisation?

Reparation, udskiftning, omlægning og nyetablering af kloakledninger er autoriseret kloakarbejde. Det må kun udføres af en autoriseret kloakmester, og Sikkerhedsstyrelsen administrerer autorisationsreglerne. Tømning af brønde, spuling og TV-inspektion regnes som drift og kræver som udgangspunkt ikke autorisation. Men skal en ledning skiftes, forsegles eller laves om, skal en autoriseret kloakmester på opgaven.

For foreningen betyder det, at bestyrelsen ikke må lade frivillige grave en fælles ledning op og reparere den, selv om skaden virker lille. Viser en TV-inspektion revner eller rodindvækst, kan løsningen være punktrenovering eller strømpeforing uden opgravning. Hos ABC Kloakservice løser vi opgaver, der kræver autorisation, i samarbejde med vores autoriserede samarbejdspartner.

Godt at vide: Giver kommunen påbud om kloakseparering i jeres område, kan det også omfatte fælles private ledninger. Så skal foreningen eller spildevandslavet planlægge separat afledning af regn- og spildevand. Læs mere om, hvad et påbud om kloakseparering betyder.

Hvad gør foreningen ved akut stop eller skybrud?

Ved akut stop i den fælles kloak skal beboerne straks holde op med at bruge vand, og bestyrelsen eller den berørte grundejer skal tilkalde hjælp. Spildevand, der står op i brønde eller kældre, kan ellers give skader på flere boliger på én gang. Bolius (2023) peger på tilstoppede brønde og sandfang, der løber over ved kraftige regnskyl, som et typisk problem.

• Find ud af, hvor stoppet sidder: Rammer det kun én bolig, sidder det typisk i stikledningen. Rammer det flere, sidder det i den fælles ledning.
• Hav nummeret klar: Læg kontaktoplysninger på akut hjælp i foreningens nyhedsbrev eller på hjemmesiden.
• Dokumentér skaden: Tag billeder til forsikringen, før der bliver ryddet op.

ABC Kloakservice har over 25 års erfaring og døgnvagt fra Karlslunde. Vi kører ud til grundejerforeninger i Storkøbenhavn, Køge Bugt og nær-Nordsjælland. Du får fat i os via vores akutte døgnvagt, og planlagte opgaver kan du læse om under kloakservice.

Ofte stillede spørgsmål

Skal grundejerforeningen betale, hvis min egen stikledning stopper?

Normalt ikke. Stikledningen på din egen grund er dit ansvar, frem til den møder den fælles ledning. Foreningen betaler typisk kun for stop og skader i de fælles private ledninger og brønde. Tjek dog altid foreningens vedtægter, for nogle foreninger har en anden fordeling af udgifterne mellem medlemmerne.

Hvordan finder vi ud af, om kloakken er fælles privat eller offentlig?

Se i kommunens spildevandsplan, de tinglyste servitutter på ejendommene og kloaktegningerne. Forsyningsselskabet kan også oplyse, hvor den offentlige ledning begynder. En ledning mellem skel og den offentlige kloak, som flere ejendomme deler, er som regel fælles privat og dermed grundejernes eget ansvar.

Hvad er et spildevandslav?

Et spildevandslav er en sammenslutning af de grundejere, der deler et fælles privat spildevandsanlæg. Spildevandsbekendtgørelsen kræver, at et lav bliver oprettet, før et nyt fælles privat anlæg etableres. Lavet står for anlæg, drift og vedligehold, og dets vedtægter bliver tinglyst på de berørte ejendomme.

Må bestyrelsen selv spule eller reparere den fælles kloak?

Bestyrelsen kan tjekke brønde og fjerne blade fra riste. Reparation, udskiftning og ændring af kloakledninger er derimod autoriseret kloakarbejde, som kun autoriserede kloakmestre må udføre. Spuling med højtryk bør overlades til fagfolk, så ledningen ikke bliver beskadiget, og så eventuelle skader bliver opdaget og dokumenteret.

Hvor ofte bør den fælles kloak TV-inspiceres?

Der er ingen fast lovpligtig frekvens. Det er en god idé at TV-inspicere, når I opretter en serviceaftale, ved gentagne stop, ved tegn på rotter og før en større renovering. Herefter kan intervallet tilpasses efter, hvad inspektionerne viser om ledningens tilstand.

Kilder

• Bolius - Hvem har ansvar for kloak under privatfællesvej? (2019)
• Bolius - Sådan tjekker du brøndene i dit hus (2023)
• Retsinformation - BEK nr. 1446 af 27/11/2025 om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v.
• Sikkerhedsstyrelsen - autorisation og kloakarbejde