Denne hjemmeside bruger cookies
Vi benytter cookies for at tilpasse vores indhold og annoncer, give dig adgang til sociale mediefunktioner og analysere trafikmønstre på vores hjemmeside. Vi deler også data om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, reklame og analyse. Disse partnere kan kombinere de oplysninger, du har delt med dem, med andre data, de har indsamlet fra din anvendelse af deres tjenester.
Nødvendig
Præferencer
Statistik
Marketing
Fedtudskiller: regler og tømning for restauranter og storkøkkener
Har du et erhvervskøkken, skal fedtudskilleren tømmes, før fedt og slam fylder den op. Standarden DS/EN 1825-2 anbefaler tømning mindst én gang om måneden og gerne hver 14. dag. Restauranter, kantiner og grillbarer skal som regel have en fedtudskiller, en tilladelse fra kommunen til at lede spildevandet i kloakken og en fast aftale om tømning med en kvittering for hver tømning.
- Hvem: Erhvervskøkkener med fedtholdigt spildevand, fx restauranter, cafeer, kantiner, pizzeriaer og catering. Almindelige husholdninger skal normalt ikke have en fedtudskiller.
- Hvor ofte: Mindst én gang om måneden efter DS/EN 1825-2. Køkkener med meget stegning og fritering skal tit tømme oftere.
- Tilladelse: Kommunen giver tilladelse til at lede spildevandet fra virksomheden i kloakken og stiller krav til fedtudskilleren.
- Papirer: En skriftlig tømningsaftale og en kvittering for hver tømning, som du kan vise kommunen.
- Etablering: Nedgravning og tilslutning er kloakarbejde, som kun autoriserede kloakmestre må udføre.
Hvad er en fedtudskiller?
En fedtudskiller er en beholder på afløbet fra køkkenet. Den holder fedt, olie og madrester tilbage, før spildevandet løber ud i kloakken. Fedtet er lettere end vand og flyder derfor op og lægger sig øverst, mens slam og madrester synker til bunds. Det rensede vand løber videre ud gennem udløbet.
Fedt er ikke farligt for miljøet i sig selv. Problemet er, at varmt fedt størkner, når det bliver koldt i rørene, og så sætter det sig fast. Over tid bliver rørene smallere, og det giver forstoppelser i både stikledningen og den offentlige kloak. Teknologisk Instituts Rørcenter har lavet den danske fagvejledning om emnet: Rørcenter-anvisning 005 om fedtudskilleranlæg (2. udgave, april 2021). Den handler om projektering, dimensionering, udførelse og drift.
Skal en restaurant have en fedtudskiller?
Ja, i de fleste tilfælde. Ifølge et svar fra Bolius om krav til fedtudskillere (januar 2024) gælder kravet især afløb, hvor spildevandet har et særligt højt indhold af fedt, fx fra fødevarevirksomheder og erhvervskøkkener som restauranter. Spildevand fra almindelige husholdninger er ikke omfattet. Hvad der gælder for netop din restaurant, står i din tilslutningstilladelse fra kommunen.
I praksis stiller kommunerne typisk krav til disse typer køkkener:
- Restauranter og cafeer: Især hvis der steges, friteres eller laves varm mad hver dag.
- Grillbarer, pizzeriaer og fastfood: Fritering giver meget fedt i spildevandet.
- Kantiner, storkøkkener og catering: Store portioner giver meget fedt, selvom menuen ikke er fed.
- Forsamlingshuse og klubhuse med køkken: Det afhænger af, hvor meget køkkenet bruges, så spørg kommunen.
Overtager du et lejemål, hvor der før var en anden type køkken, bør du tjekke tilladelsen. En fedtudskiller beregnet til en café kan være for lille, hvis stedet bliver til en grillbar med fritøser. Kommunen kan så kræve en større fedtudskiller.
Hvilke regler gælder for fedtudskillere?
Reglerne for fedtudskillere bygger på miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen (Bolius, 2024). Kommunen bruger reglerne i den tilladelse, virksomheden skal have for at lede sit spildevand i kloakken. Tilladelsen bestemmer typisk, hvor stor fedtudskilleren skal være, hvordan den skal tømmes, og hvilken dokumentation du skal gemme. Derfor kan kravene variere lidt fra kommune til kommune.
Tilladelse fra kommunen
Spildevand fra virksomheder kræver en tilslutningstilladelse, før det må ledes i den offentlige kloak. Miljøstyrelsen har en vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, som kommunerne bruger i deres sagsbehandling. Søg tilladelsen, før fedtudskilleren bliver installeret, og ikke først når restauranten åbner.
Størrelse efter standarden
Fedtudskilleren skal have den rigtige størrelse efter DS/EN 1825-2 (2002). Beregningen tager højde for, hvor meget spildevand der højst kan komme på én gang, vandets temperatur, hvilken slags fedt der er tale om, og om der bruges sæbe eller rengøringsmidler. Bliver fedtudskilleren for lille, løber fedtet lige igennem den, også selvom den bliver tømt efter planen.
Hvem må installere en fedtudskiller?
Kun autoriserede kloakmestre må grave en fedtudskiller ned og tilslutte den, fordi det er kloakarbejde. Kravet står i autorisationsreglerne, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer. Hos ABC Kloakservice laver vi kloakarbejdet i samarbejde med vores autoriserede samarbejdspartner. Kloakmesteren afleverer også de tegninger og papirer, kommunen skal have, når arbejdet er færdigt.
Hvor ofte skal en fedtudskiller tømmes?
DS/EN 1825-2 anbefaler, at fedtudskilleren tømmes mindst én gang om måneden og gerne hver 14. dag. Hvor tit du reelt skal tømme, afhænger af, hvor meget fedt dit køkken sender ud i afløbet. Kommunale retningslinjer kræver typisk, at der tømmes, før fedtlaget fylder det meste af den plads, der er til fedt. Er fedtrummet næsten fuldt, hver gang der tømmes, skal du tømme oftere.
Disse tegn viser, at der går for lang tid mellem tømningerne:
- Lugt fra afløb eller dæksler: Fedt og madrester, der har ligget længe, begynder at rådne og lugte.
- Vandet løber langsomt ud: Fedtet er begyndt at sætte sig fast i rørene efter fedtudskilleren.
- Tykt fedtlag ved tømningen: Hvis slamsugeren hver gang finder et meget tykt fedtlag, er intervallet for langt.
- Alarm går i gang: Har fedtudskilleren en alarm for fedtlagets tykkelse, betyder alarmen, at den skal tømmes nu.
Hvordan foregår tømning af en fedtudskiller?
En slamsuger tømmer fedtudskilleren. Både fedt, slam og vand bliver suget op og kørt til et godkendt modtageanlæg. En tømning tager som regel ikke lang tid, men alle dækslerne skal kunne åbnes, og bilen skal kunne komme tæt nok på. Ved slamsugning af fedtudskillere og brønde foregår det normalt sådan her:
- Adgang: Dækslerne bliver åbnet, og der bliver lagt slange ud fra bilen til fedtudskilleren.
- Opsugning: Fedtlaget, vandet og slammet i bunden bliver suget op.
- Rengøring: Væggene og rørene ind og ud bliver spulet rene, så der ikke sidder fedt tilbage.
- Kontrol: Fedtudskilleren bliver tjekket for revner, skæve samlinger og skader på dæksler eller alarm.
- Genopfyldning: Fedtudskilleren bliver fyldt med rent vand, så den virker, så snart køkkenet bruger afløbet igen.
- Kvittering: Du får en kvittering med dato og de mængder, der blev suget op.
Det er også en god idé at få tjekket rørene efter fedtudskilleren en gang imellem. En TV-inspektion af kloakken viser, om fedt er løbet forbi fedtudskilleren og har sat sig i stikledningen.
Hvilken dokumentation skal du gemme?
Gem tømningsaftalen og en kvittering for hver tømning, så længe din tilladelse kræver det. Kommunen kan bede om at se, at fedtudskilleren bliver tømt og vedligeholdt, fx ved tilsyn, efter klager over lugt eller når kloakken er stoppet. Tabellen viser de krav og papirer, et erhvervskøkken normalt skal have styr på.
| Krav | Hvad det betyder | Hvem står for det | Hvornår |
|---|---|---|---|
| Tilslutningstilladelse | Kommunens tilladelse til at lede spildevandet fra virksomheden i kloakken | Virksomheden søger, kommunen giver tilladelsen | Før etablering eller ved ændring af køkkenet |
| Beregning af størrelse | Fedtudskilleren skal have den rigtige størrelse efter DS/EN 1825-2 | Rådgiver eller autoriseret kloakmester | Ved projektering |
| Installation og tilslutning | Nedgravning og tilslutning til kloakken (kloakarbejde) | Autoriseret kloakmester | Før køkkenet tages i brug |
| Tegninger og færdigmelding | Tegning af det udførte arbejde og besked til kommunen om, at det er færdigt | Autoriseret kloakmester | Når arbejdet er færdigt |
| Tømningsaftale | Skriftlig aftale om, hvor tit der tømmes, og hvilket modtageanlæg affaldet køres til | Virksomheden og slamsugerfirmaet | Fra første driftsdag |
| Kvittering for hver tømning | Dato, mængder, notater fra tjekket og bekræftelse på genopfyldning | Slamsugerfirmaet udleverer, virksomheden gemmer | Ved hver tømning |
| Daglig kontrol | Holde øje med lugt, langsomt afløb og alarm | Køkkenets personale | Hele tiden |
Hvem der har ansvaret, når du lejer lokalet, afhænger af lejekontrakten. Ofte står virksomheden, der bruger køkkenet, for den daglige drift, mens ejeren står for selve installationen. Læs mere om ansvaret for kloakken på egen grund.
Hvad koster tømning af en fedtudskiller?
Prisen afhænger af din fedtudskiller og dit køkken. Derfor er det bedst at få et konkret tilbud på en fast aftale. Disse ting har størst betydning for prisen:
- Størrelse: En stor fedtudskiller giver mere fedt, slam og vand at suge op og køre væk.
- Hvor tit der tømmes: Faste tømninger med jævne mellemrum er lettere at planlægge end enkelte bestillinger.
- Adgang: Afstanden fra bilen, slangens længde og om dækslerne er lette at åbne.
- Hvor meget fedt der er: Et tykt, hårdt fedtlag tager længere tid at fjerne og spule væk.
- Ekstra opgaver: Fx test af alarm, rengøring af alarmens føler eller spuling af rørene efter fedtudskilleren.
Det kan næsten altid betale sig at tømme ofte nok. En stoppet stikledning og et køkken, der må lukke, koster typisk mere end en ekstra tømning.
Hvad sker der, hvis fedtudskilleren ikke bliver tømt?
Er fedtudskilleren fuld, løber fedtet lige igennem den og ud i kloakken. Der størkner det og sætter sig fast. Det giver forstoppelser, lugt i køkkenet og i værste fald spildevand op gennem gulvafløbene. Kommunen kan give påbud efter miljøbeskyttelsesloven, hvis kravene i tilladelsen ikke bliver overholdt. Fedt og madrester i kloakken tiltrækker også rotter i kloakken.
Er afløbet allerede stoppet, kan vi hjælpe med spuling og rensning af kloakken eller rykke ud via vores akutte døgnvagt. Vi har over 25 års erfaring og kender området i Storkøbenhavn, Køge Bugt og det nære Nordsjælland. De første 2 timers arbejde er med i udkaldsprisen, og udkaldsprisen er den samme aften, nat og weekend.
Godt at vide: Hæld aldrig friturefedt eller store mængder stegefedt i vasken, heller ikke selvom der er en fedtudskiller. Brugt friturefedt skal samles op og afleveres som affald for sig. Så får fedtudskilleren mindre at holde tilbage, og der går længere tid, før den er fuld.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal en fedtudskiller i en restaurant tømmes?
Standarden DS/EN 1825-2 anbefaler tømning mindst én gang om måneden og gerne hver 14. dag. Restauranter med meget stegning eller fritering skal ofte tømme oftere. Kommunale retningslinjer kræver typisk tømning, før fedtlaget fylder det meste af den plads, der er til fedt. Det konkrete krav står i kommunens tilladelse.
Skal private husstande have en fedtudskiller?
Normalt ikke. Ifølge Bolius (2024) gælder kravet især afløb, hvor spildevandet har et særligt højt fedtindhold, fx fra erhvervskøkkener og fødevarevirksomheder. Spildevand fra almindelige husholdninger er ikke omfattet. Har du et siveanlæg eller er du i tvivl, så tjek din tilladelse fra kommunen eller spørg kommunen direkte.
Må jeg selv tømme fedtudskilleren?
Fedtaffaldet skal køres til et godkendt modtageanlæg, og kommunen kræver som regel en skriftlig aftale med et slamsugerfirma og en kvittering for hver tømning. I praksis er det derfor en opgave for en slamsuger og ikke noget, køkkenet selv klarer. Personalet kan dog holde øje med lugt, afløb og alarm.
Hvem må installere en fedtudskiller?
Det er kloakarbejde at grave en fedtudskiller ned og tilslutte den til kloakken, og det må kun autoriserede kloakmestre udføre. ABC Kloakservice laver opgaven i samarbejde med vores autoriserede samarbejdspartner, som også sørger for tegninger og færdigmelding til kommunen, når arbejdet er færdigt.
Hvad sker der, hvis kommunen opdager, at fedtudskilleren ikke bliver tømt?
Kommunen kan give påbud efter miljøbeskyttelsesloven og kræve, at du tømmer oftere eller får en større fedtudskiller. Det kan ske efter et tilsyn, efter klager over lugt eller når kloakken stopper. Gem derfor tømningsaftalen og alle kvitteringer, så du kan dokumentere, at fedtudskilleren bliver passet.
Kilder
- Bolius: Krav om fedtudskiller før bundfældningstank ved siveanlæg? (januar 2024)
- Teknologisk Institut, Rørcentret: Rørcenter-anvisning 005, Fedtudskilleranlæg - vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, 2. udgave (april 2021)
- Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg (vejledning)
- Retsinformation: Spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven (gældende udgaver, 2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Regler for autorisation til kloakarbejde (2026)
- Bolius: Krav om fedtudskiller før bundfældningstank ved siveanlæg? (2024)
- Teknologisk Institut: Rørcenter-anvisninger, herunder anvisning 005 Fedtudskilleranlæg, 2. udgave (2021)
- Miljøstyrelsen: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg
- Retsinformation: Spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven (2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Autorisation og kloakarbejde (2026)
Modtag et gratis og uforpligtende tilbud
Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.