En faskine kræver som udgangspunkt en nedsivningstilladelse fra kommunen, før du graver. Ifølge Bolius skal faskinen typisk ligge 2 meter fra skel, 5 meter fra beboelse og 25 meter fra vandløb, søer og drikkevandsboringer. Har du kun tagvand fra et parcelhus, må du ofte selv grave faskinen. Afkoblingen fra den eksisterende kloak skal dog laves af en autoriseret kloakmester.

Reglerne kommer fra spildevandsbekendtgørelsen, kommunens egne retningslinjer og Sikkerhedsstyrelsens afgrænsning af, hvad der er autoriseret kloakarbejde. Herunder kan du læse om afstandskrav, ansøgning, dimensionering, og hvad du gør, hvis der allerede ligger en faskine i jorden uden tilladelse.

Vigtigste pointer

• Tilladelse: Som udgangspunkt skal du søge kommunen om at nedsive regnvand, før faskinen etableres. Det gælder også, når det kun er tagvand på din egen grund.
• Afstand til skel: Bolius angiver 2 meter. Kommunen kan godkende 0,5-1 meter, hvis risikoen er minimal.
• 25 meter: Bolius angiver 25 meter til vandløb, søer, havet og drikkevandsboringer. Ligger faskinen tættere på vandløb, søer eller havet, behandles ansøgningen efter de strengere regler for udledning.
• Kloakmester: Det er lovpligtigt, at en autoriseret kloakmester afkobler tagnedløbet fra kloakken.
• Tagmateriale: Tage og tagrender af zink, kobber eller bly kan betyde afslag i flere kommuner.

Kræver en faskine nedsivningstilladelse?

Ja, som udgangspunkt. Efter den gældende spildevandsbekendtgørelse (BEK nr. 1446 af 27. november 2025 på Retsinformation, i kraft fra 1. januar 2026) er det kommunalbestyrelsen, der behandler ansøgninger om nedsivning af tag- og overfladevand. Bolius skriver også direkte, at du skal have tilladelse fra kommunen til at etablere en faskine. Kommunen vurderer jordbunden, grundvandet og afstanden til boringer og vandløb, inden du får svar.

Tilladelsen gives efter miljøreglerne og er ikke det samme som en byggetilladelse. Kommunens spildevandsplan kan desuden udpege områder, hvor nedsivning ikke er mulig, fx på grund af grundvandsinteresser eller forurenet jord. Enkelte kommuner har i deres retningslinjer fritaget mindre tagflader fra at søge, men reglerne er ikke ens fra kommune til kommune. Se derfor altid din egen kommunes retningslinjer for regnvand, før du går i gang.

Hvilke afstandskrav gælder for en faskine?

Bolius angiver typisk 5 meter til beboelse og 2 meter til skel, og kommunerne bruger ofte de samme afstande i deres tilladelser. Ligger faskinen for tæt på et hus, kan vandet trænge ind mod fundament og kælder. Kortere afstande kan godkendes, hvis risikoen er minimal. Tabellen viser afstandene fra Bolius' guide til at bygge en regnvandsfaskine. Den sidste kolonne er ABC Kloakservices praktiske vurdering for en almindelig parcelhusgrund.

Hvor tæt på skel må en faskine ligge?

En faskine skal normalt ligge 2 meter fra skel. Ifølge Bolius kan afstanden komme ned på 0,5-1 meter, hvis risikoen er minimal, fx når naboens hus ligger langt fra skel, og jorden dræner godt. Afstanden skal forhindre, at vandet løber ind på naboens grund, mod naboens fundament eller ind i en kælder.

Vil du placere faskinen tættere på skel end 2 meter, skal kommunen godkende det. Tal gerne med naboen, og tegn afstanden ind på situationsplanen i ansøgningen. På en smal grund kan løsningen også være flere små faskiner eller et regnbed i stedet for én stor faskine.

Hvad sker der med en faskine uden tilladelse?

Nedsiver du regnvand uden tilladelse, er anlægget ulovligt, og kommunen kan kræve, at det lovliggøres, ændres eller fjernes. Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446/2025) placerer behandlingen af nedsivning hos kommunalbestyrelsen, så det er også kommunen, der vurderer en faskine, som allerede ligger i jorden. Ender sagen med et påbud, kan du risikere at skulle grave anlægget op igen.

Ofte opdages en ulovlig faskine først, når den ikke virker eller ligger forkert. Står vandet i kælderen eller hos naboen efter et skybrud, er det svært at forsvare et anlæg, som kommunen aldrig har vurderet. Finder du en ældre faskine på grunden, kan du søge om lovliggørelse bagefter. Find først ud af, hvor faskinen ligger, fx med en TV-inspektion af ledningerne og ejendommens kloaktegninger.

Godt at vide: Ifølge en Bolius-artikel om zink- og kobbertage (opdateret 2020) siger blandt andre Københavns og Greve kommuner som udgangspunkt nej til faskiner, hvis tag eller tagrender er af zink eller kobber. Artiklen henviser til en undersøgelse fra 2016, som Københavns Kommune lavede sammen med Teknologisk Institut, og som pegede på, at især zink kan forurene jorden. Tjek derfor tagrenderne, inden du søger.

Må du selv grave faskinen?

Delvist. Sikkerhedsstyrelsen har i en vejledning om autorisationsloven og nedsivningsanlæg til regnvand fra 2018 beskrevet, hvor grænsen går. Ifølge vejledningen må du i visse tilfælde selv etablere en faskine til tagvand fra et enfamiliehus. Bolius understreger dog, at du ikke selv må afbryde en eksisterende tilslutning til kloakken, fordi det er autoriseret kloakarbejde.

På mange parcelhuse i Storkøbenhavn og ved Køge Bugt ledes regnvandet i dag til kloakken via et sandfang eller en tagbrønd. Skal regnvandet over i en faskine i stedet, skal den gamle forbindelse lukkes korrekt, så der ikke kommer rotter eller lugt op fra kloakken. Det arbejde skal laves af en autoriseret kloakmester, som også færdigmelder arbejdet til kommunen. Hos ABC Kloakservice laver vi både afkobling, faskiner og færdigmelding i hele vores kerneområde.

Hvor stor skal faskinen være?

Faskinens størrelse afhænger især af tagarealet og jordtypen, og den beregnes efter Norm for afløbsinstallationer, DS 432. Mange kommuner henviser også til et LAR-regneark. Bolius har en tommelfingerregel til en grov første vurdering: ét faskineelement kan klare omkring 10 m² tag i lerjord og omkring 25 m² i sandjord.

Regneeksempel: Et parcelhus med 120 m² tag på lerjord, som er udbredt mange steder på Sjælland, kræver efter tommelfingerreglen 120 / 10 = 12 elementer. Ligger samme hus på sandjord, er det 120 / 25 = 4,8, altså omkring 5 elementer. Det er mere end dobbelt så mange elementer i ler og dermed mere udgravning og plads. Derfor er faskiner ikke altid den bedste løsning på tung lerjord. Den præcise størrelse kræver en nedsivningstest og en beregning efter DS 432.

Hvornår er en faskine ikke den rigtige løsning?

En faskine virker dårligt, hvis grundvandet står højt, hvis jorden er meget fed ler, eller hvis taget er af zink eller kobber. Afstandskravet på 25 meter til vandløb og boringer kan også gøre det svært at få tilladelse. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446/2025, § 4) skal kommunen i spildevandsplanen sandsynliggøre, at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke taler imod nedsivning i de områder, der er udpeget til det.

Alternativer er regnbede, regnvandstanke eller at lede regnvandet til kloakken, eventuelt som led i en kloakseparering. På Klimatilpasning.dk finder du eksempler på lokal afledning af regnvand (LAR). Har du fået et påbud om kloakseparering, er en faskine ofte én af de løsninger, kommunen accepterer. Er problemet fugt ved soklen, hjælper en faskine ikke, og her er et omfangsdræn som regel den rigtige løsning.

Sådan søger du nedsivningstilladelse

Du søger nedsivningstilladelse hos kommunen, som regel digitalt. Bolius anbefaler, at du kontakter kommunens tekniske forvaltning, før du søger. Ansøgningen skal normalt indeholde en situationsplan med placering og afstande, faskinens størrelse og oplysninger om jordbunden. Ligger faskinen mindre end 25 meter fra vandløb, søer eller havet, behandles ansøgningen efter reglerne for udledning (BEK nr. 1446/2025, § 22), og så tager sagen typisk længere tid.

1. Tjek kommunens retningslinjer: Undersøg, om dit område er udpeget til nedsivning, og hvad kommunen siger om tagmaterialer.
2. Undersøg jorden: Lav en nedsivningstest, så du ved, om jorden er ler eller sand, og hvor højt grundvandet står.
3. Dimensionér anlægget: Beregn størrelsen efter DS 432 eller i LAR-regnearket.
4. Tegn en situationsplan: Indtegn faskinen med afstand til skel, bygninger, vandløb og boringer.
5. Send ansøgningen og vent på svar: Gå ikke i gang med at grave, før du har en skriftlig tilladelse.
6. Få afkoblingen lavet: En autoriseret kloakmester afbryder forbindelsen til kloakken og færdigmelder arbejdet.

Det er grundejeren, der skal vedligeholde faskinen bagefter, ligesom du har ansvaret for stikledningen på din egen grund. Læs mere i guiden om, hvem der har ansvaret for kloakken. Er der vand i kælderen efter et skybrud, rykker vores døgnvagt ud i Storkøbenhavn, Køge Bugt og det nære Nordsjælland.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor langt fra skel skal en faskine ligge?

En faskine skal normalt ligge 2 meter fra skel. Ifølge Bolius kan kommunen godkende en afstand på 0,5-1 meter, hvis risikoen er minimal, fx når jorden dræner godt, og naboens hus ligger langt fra skel. Den kortere afstand skal fremgå af ansøgningen og godkendes af kommunen i tilladelsen.

Skal jeg søge om tilladelse til en faskine?

Ja, som udgangspunkt. Efter spildevandsbekendtgørelsen er det kommunen, der giver tilladelse til nedsivning af regnvand, og det gælder også en faskine til tagvand på din egen grund. Enkelte kommuner har lempeligere regler for små tagflader, så tjek din kommunes retningslinjer for regnvand, før du begynder at grave.

Hvad sker der, hvis jeg har lavet en faskine uden tilladelse?

En faskine uden tilladelse er ulovlig, og kommunen kan kræve, at den lovliggøres, ændres eller fjernes. Du kan som regel søge om lovliggørelse bagefter. Kommunen vurderer så placering, størrelse, afstande og jordbund. Ender sagen med et påbud, kan du risikere at skulle grave anlægget op igen.

Må jeg selv lave en faskine?

Du må ofte selv grave en faskine til tagvand fra et enfamiliehus, hvis du har kommunens tilladelse. Afkoblingen fra den eksisterende kloak er derimod autoriseret kloakarbejde. Den skal laves af en autoriseret kloakmester, som lukker den gamle forbindelse korrekt og færdigmelder arbejdet til kommunen.

Hvor stor skal en faskine være til 100 m² tag?

Efter Bolius' tommelfingerregel kan ét faskineelement klare cirka 10 m² tag i lerjord og 25 m² i sandjord. Til 100 m² tag skal du derfor bruge omkring 10 elementer i ler og 4 i sand. Den endelige størrelse beregnes efter DS 432 eller med LAR-regnearket på baggrund af en nedsivningstest.

Kilder

• Bolius - Sådan bygger du en faskine til opsamling af regnvand
• Bolius - Kommuner forbyder faskiner, hvis du har zink eller kobber på taget (2020)
• Retsinformation - BEK nr. 1446 af 27/11/2025 om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v.
• Sikkerhedsstyrelsen - Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand (2018)
• Klimatilpasning.dk - regnvand og LAR